Fra Catch-22 til Det Danske Klima Trilemma

”70% reduktion af CO2 in 2030 lyder fint – MEN – den grønne omstilling må hverken koste mange penge, velstand eller velfærd”. Det er angivelig den devise regeringen har givet Eldrup-kommissionen med på vejen når den blandt andet skal foreslå en ny afgiftsstruktur for hvordan transportsektoren kan yde sit bidrag dertil med op til en million elbiler på de danske veje i 2030.

Lad os dykke lidt mere ned i problemstillingen som synes at volde regeringen så store problemer og udskyde vigtige beslutninger. 

1. Dilemmaer og Catch-22

Dilemmaer er smertefulde. De er forbundet med ulidelige valg, der bedst er karakteriseret ved et udvalg af idiomer som for eksempel ”pest eller kolera”, ”skydes eller hænges”, “caught between a rock and a hard place”, “forbandet, hvis du gør, forbandet, hvis du ikke gør” eller “ud af stegepanden og ind i ilden”. 

Kort sagt er disse dystre idiomer alle ”lose-lose-forslag”, og dem der er fanget i dem, beskrives som ”fanget i et dilemma”. På trods af alt det ubehagelige drama forbundet med dilemmaer er de bestemt også indkapslet i farverige folklore og litteratur. Her er et par eksempler kopieret fra Wikipedia:

  • Fairness-dilemmaer: når grupper står over for at tage beslutninger om, hvordan de deler deres ressourcer, fordele eller gevinster.
  • Hobsons valg: et valg mellem noget eller intet; “Take it or leave it”.
  • Samaritansk dilemma: valget mellem at yde velgørenhed og forbedre en andens tilstand eller tilbageholde det for at forhindre dem i at blive afhængige.
  • Sophie’s choice: et valg mellem to personer eller ting, der vil resultere i død eller ødelæggelse af den person eller ting, der ikke er valgt.
  • Zugzwang: Man skal bevæge sig og påføre skade, når man inderst set foretrækker ikke at foretage sig noget (især i skak).

Det bedste eksempel i denne genre er fra Joseph Heller’s bog ”Catch-22”. Forræderisk er den bedste måde at beskrive Heller’s lunefulde gåde hvis ”no-win-form” er cirkulær. En af dens kliniske definitioner lyder, “et dilemma eller en vanskelig situation, hvorfra der ikke er nogen flugt på grund af gensidigt modstridende eller afhængige forhold”. Voila! 

Øjeblikkeligt indlysende. Er det ikke? Men hvis man graver dybere, bliver “catchen” psykedelisk. Lad os f.eks. tage den situation, der er beskrevet i bogen. En WWII-bombeflyver (Captain John Yossarian), der ønsker at holde sig i live efter at have gennemført adskillige farlige bombe missioner er klar over at sindssyge kan få ham fritaget for fremtidige missioner. 

Konspiratorisk henvender han sig til sin ven, enhedens psykiater Doc Daneeka, og foregiver at være sindssyg. Lægen erklærer professionelt, at ordningen ikke fungerer på grund af en regel med titlen “catch”. 

Dernæst følger dialogen:

Bombeflyveren Yossarian spørger: “Du mener, at der er en ”catch”?”. “Ja naturligvis er der en ”catch””, svarede Doc Daneeka: “Catch-22”. Enhver, der ønsker at komme ud af sin kamppligt, er ikke rigtig sindssyg.”

Heller’s klassiske arbejde er fuld af cirkulære tragedier af typen, “han vil gøre det, men kan ikke fordi han vil” eller “de har ret til at gøre det, fordi vi ikke kan stoppe dem”. 

Dilemmaer, på trods af al deres tårepersende historier, er på afstand en dejlig del af livet, hvis det er en anden, der ligger på de spidse horn, og i Catch 22 når det ”sjove” et crescendo. Så meget, at mellem grin og gråd spørger man, om en eskalering overhovedet er mulig. Det klare svar er ja, som titlen på dette indlæg antyder.

2. Enter Trilemmaet på Scenen

Ud over et dilemma er der det morderiske sæt af valg kendt som et trilemma. Aldrig før hørt om sådan et væsen? I så fald skal du være klar til et møde med dobbeltbesvær. Først det grundlæggende: det er velkendt, at interessante kompleksiteter har mere end en definition. Ikke overraskende er trilemmaet i denne berømte liga. Men det virkelig interessante er temaet for dette indlæg og går som dette “et valg blandt tre gunstige muligheder, hvoraf kun to er mulige på samme tid”. Et eksempel på en sådan kompleksitet er konceptet ”Impossible Trinity”:

Det skildrer det selektive eksklusive forhold, der siger, at det er umuligt at have alle tre betingelser (A, B og C) af følgende opfyldt på samme tid:

  • En fast kronekurs
  • Fri bevægelse af kapital 
  • En uafhængig  pengepolitik

Det er både en hypotese baseret på den udækkede renteparitet og et fund fra empiriske undersøgelser, hvor regeringer, der har forsøgt at forfølge alle tre mål samtidig, har fejlet.

  • (A): En stabil kronekurs og frie kapitalstrømme (men ikke en uafhængig pengepolitik, fordi fastlæggelse af en indenlandsk rente, der er forskellig fra verdensrenten, ville undergrave en stabil kronekurs på grund af styrkelse eller devalueringsstryk på den indenlandske valuta).
  • (B): En uafhængig pengepolitik og frie kapitalstrømme (men ikke en stabil kronekurs).
  • (C): En stabil kronekurs og en uafhængig pengepolitik (men ingen frie kapitalstrømme, hvilket kræver anvendelse af kapitalkontrol).

Nå da, to ud af tre er ikke dårligt som ordsproget siger. Men det må være fordi denne slags trekant har bredt sig i brug til at beskrive en bred vifte af traumatiske selektive begrænsninger, et Trilemma. 

3.    Žižek’s Trilemma

En af flere grunde, skarp og underholdende version er Žižek-trilemmaet vist her (Žižek er en Slovensk filosof):

Wikipedia citat: ”Man kan ikke andet end huske en vittig livsformel under et undertrykkende kommunistisk regime. Af de tre træk – personlig ærlighed, oprigtig støtte til regimet og intelligens – var det kun muligt at kombinere to, aldrig alle tre. 

  • (A): Hvis man var ærlig og støttede regimet, var man ikke særlig intelligent; 
  • (B): hvis man var intelligent og støttede regimet var man ikke ærlig; 
  • (C): hvis man var ærlig og intelligent støttede man ikke regimet.

4.    Det Danske Klima Trilemma

Žižeks djævelske eksempel er inspirerende. Det bragte mine tanker til trekantede højder – som jeg ikke før havde forestillet mig – til at fremstille det danske klima-trilemma som: 

  • Et fast skatte og afgifts niveau
  • Vedligeholdelse af velfærdsniveauet
  • Klima – Grøn omstilling (elbiler)

Smukt er det ikke! Tre linjer og tre vinkler fortæller en historie om det danske klima-trilemma. Vælg to ud af de tre og lev med konsekvensen af den tredje betingelse ikke kan opfyldes. 

  • (C):  Hold fast ved velstands- og velfærdsniveauet og opfyld Paris aftalen medfører at skatterne og afgifterne ikke kan holdes i ro. Der skal investeres massivt i en langfristet og pålidelig elbil afgiftspolitik for at nå målet med en million elbiler i 2030. I dag er der ca. 15,000 elbiler (Batteri EV og Plug-Hybrid EV) ud af en bil bestand på 2,600,000 eller ca. 0.58%!
  • (B): Hold skatter og afgifter i ro og opfyld Paris aftalen medfører at vi ikke kan opretholde velstands- og velfærdsniveauet. Det vil medføre beskæringer i bl.a.  sygehus-, uddannelse- og ældreforsorgen!
  • (A): Hold skatter og afgifter i ro og hold fast ved velstands- og velfærdsniveauet medfører at vi ikke kan opfyld Paris aftalen. Det vil medføre at Danmark unddrager sig den internationale forpligtelse som vi indgik i 2015 i Paris og svigter vores fremtidige generationer.

Her hjælper ingen politisk tågesnak.

5. Tilbage til Elbiler og Danmark

Den virkelighed, som regeringen har svært ved at acceptere og kommunikere klart til befolkningen, er samspillet mellem at bevare det danske velfærdssamfund, opfylde Paris aftalen (elbiler for at mindske CO2 fra transportsektoren) og holde skatter og afgifter i ro. 

Regeringen vil stadig have alle tre dyder. Men enten vælger regeringen to ud af de tre og tager konsekvensen heraf, eller den nye generation af ”klimatossede” og det næste folketingsvalg gør det for dem. 

Lad os ikke blive fanget i velstands- og velfærdsfælden – for uden klima er velstand og velfærd meningsløs.

Credit: This article was inspired by and is dedicated to my mentor through the years and the smartest person I have ever worked with –  Anthony  Maher, to whom I am deeply in debt for teaching me how to think laterally, inspire people and ”think outside the box”.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *